Om Hyre

Hyre blev lanceret i 2017 og er nu en af de største udlejningsvirksomheder af biler i Norden med mere end 1500 tilgængelige biler på platformen. Vi er et joint venture mellem Møller Mobility Group og Hyre Management, med MMG som største aktionær.

En hurtig og ukompliceret kunderejse

Med bare en enkelt app kan du booke, låse bilen op og afregne din billeje – uden nogensinde at skulle stå i kø for at hente din bil. Bro/vejafgift, brændstof og lejepriser beregnes automatisk i realtid, så du altid har det fulde overblik og sparer tid på administration og betaling.

Vores biler er altid tilgængelige, og vores mission er, aldrig at være mere end fem minutter væk fra der, hvor du er. Flåden af biler er ejet og drives af Hyre, hvilket giver os komplet kontrol over kunderejsen og en sikker adgang til moderne biler til konkurrencedygtige priser.

Passion for teknologi

Vi elsker teknologi og de muligheder, den giver for at skabe fantastiske kundeoplevelser og for at udfordre status quo. De forskellige platforme er skabt og udviklet af vores dedikerede medarbejdere. Det er dem, der giver os mulighed for at bevæge os hurtigere og mere smidigt end nogen andre. I dag tæller vi 40 entusiastiske tekniske medarbejdere på tværs af Norge, Sverige og Danmark.

Vi tror på en fremtid med selvkørende, elektriske lejebiler, fordi:

Selve bilen ændrer sig.

Biler er nu forbundet til internettet, hvilket giver mulighed for en mere effektiv udlejning af biler. Derudover er bilen nu elektrisk, og bliver med tiden selvstyrende.

Demografiske karakteristika ændrer sig.

Bilen er ikke længere et vigtigt statussymbol, og færre og færre ønsker at eje en bil. De vil have enkelhed, fleksibilitet og frihed.

Bæredygtighed er et krav.

Den måde, vi kommer omkring på i dag, er ikke bæredygtig. Selv med elektriske biler vil den stigende befolkningstæthed i de største byer kræve alternative løsninger til persontransport.

Kontakt os!

Hyre ApS
CVR-nummer: 42991481
Danneskiold-Samsøes Allé 41, 1434 København

@hej@hyre.dk

phone icon+45 52 51 26 99