Kundeservicemedarbejder (Deltid, aften/weekend)

Bliv en del af Nordens største delebilstjeneste

Ansøg om denne stilling

Lyder stillingen som noget for dig? Send dit CV, eventuelle referencer samt et par linjer om dig selv, din tilgængelighed og din motivation for at arbejde hos Hyre til Jacob Chahid, Customer Service Manager på email: Jacob@hyre.dk

Ansættelsesform: Deltidsstilling
Sted: Nordhavn, København
Ansøgningsfrist: 2026-08-31

Hos Hyre arbejder vi hver dag for at gøre bilbrug enklere, smartere og mere tilgængelig. Vi søger nu en engageret kundeservicemedarbejder på deltid, som brænder for at levere en kundeoplevelse i særklasse og trives i et dynamisk miljø, hvor ingen dage er ens.

Vigtig information

Rekrutteringsproces

  1. samtale: Digitalt via Google Meet.
  2. samtale: Personligt på vores kontor ved Nordhavn Metro Station (25., 26. eller 27. august).

Onboarding
Obligatorisk, lønnet, onboarding på vores kontor ved Nordhavn Metro Station:

Tirsdag 1. september: 09:00 - 15:00
Onsdag 2. september: 09:00 - 15:00
Torsdag 3. september: 09:00 - 15:00

Om stillingen

Du bliver en del af vores nordiske kundeserviceteam, som hjælper kunder i Danmark, Sverige og Norge via telefon, chat og e-mail. Samtidig spiller kundeservice en vigtig rolle i den daglige drift ved at overvåge forskellige systemer, der sikrer, at vores bilflåde fungerer optimalt.

Stillingen omfatter primært arbejde i aftentimerne, weekender, helligdage og ferier. Stillingen svarer generelt til 1-2 vagter om ugen. Hver vagt er på 8 timer.

Har du også mulighed for at arbejde i dagtimerne ser vi det som en klar fordel.

  • Arbejdet udføres i øjeblikket 100 % remote, da vi er i gang med at finde nye kontorlokaler. Når vores nye kontor står klar, vil arbejdsstedet være fra kontoret, i København.

Bemærk: Du skal have din egen bærbare computer.

Dine arbejdsopgaver

Som kundeservicemedarbejder vil du blandt andet:

  • Besvare kundehenvendelser via telefon, chat og e-mail.
  • Hjælpe kunder med spørgsmål om booking, biler og betaling.
  • Løse udfordringer hurtigt og professionelt.
  • Overvåge interne driftssystemer og reagere på alarmer ved behov.
  • Bidrage til løbende forbedringer af vores kundeservice og interne arbejdsgange.

Vi søger dig, som

  • Har en stærk serviceorienteret tilgang og sætter kunden i centrum.
  • Trives med problemløsning og bevarer overblikket i travle situationer.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Er nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle både dig selv og vores arbejdsprocesser.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til teamet.

Derudover forventer vi, at du:

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Har kørekort (kategori B).
  • Har en grundlæggende forståelse for biler.

Det er en stor fordel, hvis du også behersker svensk og/eller norsk, men det er ikke et krav.

Tidligere erfaring fra kundeservice eller andre servicefag er ligeledes en fordel, men vi lægger også stor vægt på den rette indstilling og lysten til at lære.

Vi tilbyder

Hos Hyre bliver du en del af en hurtigt voksende, nordisk tech- og mobilitetsvirksomhed, hvor medarbejdernes idéer og initiativer bliver hørt. Du får:

  • Et engageret og hjælpsomt team.
  • En varieret hverdag med ansvar og udviklingsmuligheder.
  • Mulighed for at præge arbejdsgange i en virksomhed i vækst.
  • Fordelagtige priser på lejebiler.

Om Hyre

Hyre er Nordens største delebilstjeneste med mere end 2.500 biler, 600.000 brugere og 1,5 mio. bookinger fordelt på Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden blev grundlagt i 2017 og er et joint venture mellem Møller Mobility Group og Hyre Management.

Vores vision

Hyre ønsker at redefinere, hvordan vi tænker på individuel mobilitet. Vi vil ændre folks opfattelse af bilejerskab som den ultimative definition af frihed.

Vi tror på, at en bil efter behov er den bedste løsning for alle, der lever og arbejder i fremtidens byer – uanset om du selv kører bilen, eller om den kører dig.

Vi har ikke succes, før al friktionen på din rejse er væk.

Se alle stillinger

Hyre